Metode og kilder
Undervandsoptik og målt visuel fysiologi hos fisk: hvilken agnfarve en given art faktisk kan se på en given dybde, i et givet vand, og hvor langt væk. Hvert tal har en kilde.
Læs dette, før du stoler på et tal
Denne app modellerer fysikken bag lys og kontrast under vand. Den modellerer ikke fiskens adfærd, og den kan ikke love dig fangst. Den fortæller dig, hvor meget et agn skiller sig ud fra vandet — og det er en virkelig, målbar størrelse, netop den, der afgør, om en fisk overhovedet kan kende dit agn fra baggrunden.
Metode
Jerlovs optiske vandtyper og en CDOM-/sediment-/klorofylmodel for ferskvand; Beer-Lambert ned gennem vandsøjlen; Duntleys (1963) kontrasttransmittans inklusive tilbagespredt slørlys; Govardovskiis (2000) skabeloner for synspigmenter ud fra målte lambda-maksima for tapperne; synsafstand efter Aksnes & Utne (1997).
Hvad dette vand slipper igennem
K_d er den diffuse dæmpning af lyset på vej ned; c er stråledæmpningen langs synslinjen. At forveksle de to er den klassiske fejl i dette felt.
Målt på denne art
Direkte mikrospektrofotometri, ERG eller adfærdsmæssig spektral følsomhed for denne art.
Målt på en nær slægtning
Der findes ingen måling for denne art. Tappenes toppe stammer fra en art i samme slægt med samme fødeøkologi.
Målt inden for samme familie
Der findes ingen måling for denne art. Tappenes toppe er en erstatning på familieniveau — pålidelig for, hvilken ende af spektret fisken ser mod, men ikke for den fine rangordning.
Der findes ingen spektrale data — anslået
Der er ikke fundet nogen direkte spektrale data. Tappenes toppe er et skøn ud fra levested og slægtskab, ikke en måling. Stol langt mere på resultaterne for vand og dybde end på farvernes rangorden.
UV kan ikke vises
Denne art har en UV-tap, og en telefonskærm kan ikke udsende ultraviolet lys. UV-kanalen tegnes i en erklæret falsk farve. Bemærk også, at UV opsuges hurtigt under vand og forsvinder inden for få centimeter i brunvand.
Kilder
- Pope & Fry (1997). Applied Optics 36(33), 8710–8723.
- Govardovskii et al. (2000). Visual Neuroscience 17, 509–528.
- Aksnes & Utne (1997). Sarsia 82, 137–147.