Hvilken agnfarve kan den fisk, du er ude efter, egentlig se?

Rødt lys er nede på 1 % af sin styrke ved overfladen et sted mellem 1.2 m og 11 m, og det afhænger helt af vandet: 11 m i det klareste hav, 1.2 m i oversvømmelsesvand. Men den absolutte rækkevidde er den mindst nyttige halvdel af svaret. Det afgørende er, hvilken farve der klarer sig bedst, og dér vender det rundt: den bølgelængde, der når længst, ligger omkring 470 nm — blågrøn — i klart havvand, og omkring 680 nm — dybrød — i en brunvandet sø, fordi opløst organisk stof opsuger de korte bølgelængder hårdest. I brunvand er rødt den farve, der vinder, og det er stik modsat det gængse råd.

Den betyder noget for, om fisken overhovedet kan opdage agnet, og det er en snævrere påstand end den, de fleste råd kommer med. Dette site beregner kontrasten mellem agnet og vandet bag det, og den afstand, hvor kontrasten kommer over artens detektionstærskel. Det kan ikke fortælle dig, om fisken hugger: det er adfærd, og ingen optisk model forudsiger den.

Det afhænger af, hvilken vej fisken kigger, og det er derfor, de gængse råd modsiger sig selv. Kigger den til siden eller nedad, vinder lysstyrken, og chartreuse eller hvid skiller sig ud. Kigger den opad mod overfladen, kan intet være lysere end himlen, så kun en mørk silhuet giver kontrast — og det er derfor, sort og blå også »altid fanger« i mudret vand. Begge lejre har ret, bare om hver sin synsvinkel.

De fleste af dem ser to farver, hvor du ser tre. Af de 54 arter her har 19 direkte spektrale målinger af deres tapper; ørred, laks og karpe har fire taptyper, heriblandt en der er følsom over for ultraviolet, og hajer har én og er farveblinde. De sorterer hver især den samme grejkasse på hver sin måde.

Omkring 470 nm i klart havvand og omkring 680 nm i en brunvandet sø — blågrøn i det ene, dybrød i det andet, regnet ud fra vandets egen absorption og ikke aflæst på en kurve. Der findes ikke ét svar, og en kurve, der giver ét, beskriver et vand, den ikke har navngivet.